Barn på 11 måneder dør, efter bedsteforældrene glemte ham i bilen

Skrevet af Ninna Andreasen

08/09/2015

Mest læste i dag

En dreng på 11 måneder er død, efter hans bedsteforældre glemte ham i en varm bil.

Tragedien skete i Georgia i USA. Drengen blev dermed det 19. offer i år, der er død på grund af overophedede biler.

Det skriver The Independent.

Drengens bedsteforældre passede ham lørdag, mens hans mor, der arbejder på nathold, fik sovet. De tog drengen med i kirke sammen med en af deres voksne døtre og et andet barnebarn.

Da de kom hjem, glemte de barnet i bilen. På det tidspunkt var det 32 grader udenfor.

Når det er så varmt udenfor, kan temperaturerne i en bil nå op på mellem 55 og 77 grader på blot et kvarter.

Læs også: Familie på ferie glemte treårig datter på rasteplads

Da moderen, som er sygeplejerske, vågnede og spurgte til sin søn, kom bedsteforældrene i tanke om, at han stadig sad i bilen.

En ambulance blev tilkaldt. Drengen blev erklæret død på hospitalet.

Der er endnu ikke rejst nogen sigtelser i sagen, men den bliver undersøgt.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: