Forside Nyheder Bayern fortsætter stormløb mod mesterskabet

Bayern fortsætter stormløb mod mesterskabet

Bayern fortsætter stormløb mod mesterskabet

Lige nu læser andre

Bundesligaens førerhold, Bayern München, ser ud til at fortsætte, hvor storklubben slap i 2013. Fredag aften blev det til en 2-0-sejr på udebane over rækkens nummer tre, Borussia Mönchengladbach.

Kampen var startskuddet på Bundesligaens forårssæson, og Bayerns Mario Götze fik æren af at blive halvsæsonens første målscorer, da han efter blot syv minutter gjorde det til 1-0 til gæsterne.

Kort inde i anden halvleg fordoblede Thomas Müller føringen, da han eksekverede et straffespark.

Bayern Münchens danske teenager Pierre-Emile Højbjerg kom på banen tre minutter før tid. Han afløste Toni Kroos på Bayern-midtbanen.

Læs også

Med sejren udbygger de forsvarende tyske mestre deres forspring i Bundesligaen. Bayern har nu 47 point for 17 kampe – 10 mere end Bayer Leverkusen på andenpladsen.

Borussia Mönchengladbach bliver foreløbigt på tredjepladsen, men den kan overtages af Borussia Dortmund, der lørdag møder Augsburg på hjemmebane.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK