Bekymring over russere i Ukraine udløser FN-hastemøde

En foruroligende melding fra Nato og den pludseligt forværrede situation i Ukraine har fået FN's Sikkerhedsråd til at aftale et hastemøde onsdag aften klokken 20.30 dansk tid.

Mødet er aftalt få timer efter, at den øverstkommanderende i Nato, general Philip Breedlove, tidligere onsdag slog fast, at russiske soldater med militært udstyr har krydset grænsen til det østlige Ukraine de seneste dage.

Den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, er bekymret over forsvarsalliancens udmelding om russisk tilstedeværelse i Ukraine.

- I denne situation giver det ingen mening at ruste op i regionen og forberede sig på yderligere militær konfrontation. Det er ikke godt for nogen. Det er bare spild af tid, siger Steinmeier på en pressekonference i Bulgarien, hvor han er på besøg.

Efter mere end et halvt års kampe i det østlige Ukraine, hvor flere end 4000 mennesker har mistet livet siden foråret, blev Ukraine og Rusland enige om en fredsplan i den hviderussiske by Minsk i september.

Men våbenhvilen er flere gange blevet krænket, og den seneste tid er kampe blusset op omkring regionshovedstaden Donetsk.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip