Bil drøner over for rødt lys og rammer politibil på Nørrebro

Elo Christoffersen

|

19/11/2012

Dagens topnyheder

En patruljebil under udrykning var i aften involveret i en trafikulykke på Nørrebro i København, skriver TV2.

Politibilen kørte ad Nørrebrogade, da en personbil tilsyneladende kørte over for rødt lys i et lyskryds og ramte derved politibilen i siden. Patruljevognen kom ud af kurs og ramte en cyklist og endte til sidst i en lygtepæl.

Cyklisten og en passager i den personbil, der ramte politibilen, blev kørt på skadestuen, men ifølge vagtleder hos Københavns Politi, slap de med lettere kvæstelser.