Birdiemaskinen Morten Ørum Madsen åbner stærkt i Holland

Skrevet af admin

10/09/2015

Mest læste i dag

Golfspillerne Morten Ørum Madsen og Søren Kjeldsen har fået en fin indledning på European Tour-turneringen KLM Open, der bliver spillet i Zandvoort nær Amsterdam.

De to danskere gik første runde i 64 slag - seks slag under banens par - hvilket rækker til en delt niendeplads efter førstedagen.

Morten Ørum Madsen og Søren Kjeldsen har tre slag op til førende Paul Lawrie fra Skotland, der er ni slag under par efter første runde.

Lasse Jensen og Lucas Bjerregaard er også godt med i Holland efter åbningsrunder i henholdsvis 65 og 66 slag.

Thorbjørn Olesen og veteranerne Thomas Bjørn og Anders Hansen gik første runde i 70 slag, hvilket placerer dem helt nede på 85.-pladsen.

Vinderen af KLM Open, der slutter på søndag, indkasserer 300.000 euro svarende til 2,2 millioner kroner.

/ritzau/