Forside Nyheder Bitter brud sætter kjole til salg på nettet: Salgsannoncen får...

Bitter brud sætter kjole til salg på nettet: Salgsannoncen får alle til at grine

Billede

Lige nu læser andre

Britiske Samantha Wragg har sat sin brudekjole til salg på auktionssitet eBay i håb om, at salget kan betale for hende og mandens skilsmisse.

Det skriver britiske Daily Mail.

28-årige Samantha Wragg hævder, at hendes mand stak af med en anden kvinde, kort efter den store dag, hvor de to havde givet hinanden sit ja.

Samantha Wragg bar kjolen på parrets bryllupsdag i 2014. Ifølge annoncen kostede den omkring 2.000 pund (cirka 17.000 danske kroner red.).

Læs også

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: eBay/Privat

Den unge blogger har skrevet en bitter og humoristisk salgsannonce, som i øjeblikket går internettet rundt:

– I god stand, men har brug for en rensning før brug, for at slippe af med stanken af forræderi.

– Jeg sælger den hovedsageligt for at betale for min skilsmisse, som min eksmand har efterladt mig en regning for.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: eBay/Privat

– Mit slør følger også med (ja, det er sandt – jeg var virkelig en prinsesse den dag)

– Beklager, at der kun er to billeder. Men da jeg fandt ud af, at min mand boede sammen med en anden kvinde, brændte eller slettede jeg stort set alt, der havde hans modbydelige ansigt på sig.

– Hvis du vil have en kjole, der er fyldt med dårlige minder og knuste håb og drømme, så er den her lige noget for dig.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: eBay/Privat

– Jeg håber, at kjolen vil bringe dig meget mere glæde, end den bragte mig. Hvis ikke, kan du altid sælge den her, skriver Samantha Wragg blandt andet i sin annonce.

Daily Mail har kontaktet Samantha Wraggs eksmand for at få en kommentar, men han er endnu ikke vendt tilbage til dem.

 

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Læs også

Ads by MGDK