Bombeangreb dræber mindst 82 i Nigeria

Et bombeangreb på et travlt marked i den nigerianske by Kaduna har kostet 50 mennesker livet, siger en medarbejder fra Røde Kors til Reuters.

Overfor nyhedsbureauet AFP bekræfter det lokale politi angrebet, men vil endnu ikke sætte tal på, hvor mange personer, der skal være dræbt.

Meldingen om angrebet kommer kort tid efter, at en selvmordsbomber forsøgte at tage livet af en højtstående imam i byens centrum - et par kilometer fra markedet.

Det skal være lykkedes imamen at slippe væk, men 32 andre meldes dræbt.

Politiet siger til AFP, at imamen offentligt skal have kritiseret den islamistiske gruppe Boko Haram.

- Vi har haft en eksplosion, der efter alt at dømme er et selvmordsangreb rettet mod en konvoj med Sheikh Dahiru Bauchi, som slap uskadt, siger politichefen i Kaduna, Umar Shehu.

Bauchi har ligesom mange andre af Nigerias prominente muslimske ledere offentligt fordømt Boko Harams brutale fremfærd.

Gruppen ønsker at skabe et streng islamisk stat i den nordlige del af det store afrikanske land.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip