Brand i virksomhed ved Randers udviklede farlig røg

Skrevet af admin

13/08/2014

Mest læste i dag

En brand på virksomheden Daka i Assentoft er sent tirsdag aften kommet under kontrol, og derfor advarer Beredskabsstyrelsen ikke længere borgerne i nærheden mod at færdes i området.

Branden udviklede røg, der kunne være sundhedsskadelig ved indånding, og derfor blev borgerne i dele af byen Romalt bedt om at gå indenfor og lukke døre og vinduer.

Brandfolkene er dog stadig på arbejde.

Daka er en virksomhed, der forarbejder døde dyr til animalske biprodukter, og der er fedt, som stadig brænder.

- Det er svært at få bugt med, og brandvæsnet er i gang med at efterslukke. Det vil nok tage nogle timer, før de er færdige. Hvor slemt bygningerne er beskadiget af ilden, finder vi ud af, når det bliver lyst, siger Peter Hunniche, vagtchef ved Østjyllands Politi.

Brandårsagen kendes endnu ikke.

/ritzau/