Britisk regering vil forskelsbehandle EU-borgere

Det skal være langt sværere for indbyggere i kommende EU-medlemslande at tage arbejde og ophold i Storbritannien.

Sådan lyder det mandag i en tale fra vicepremierminister Nick Clegg, der dermed tager hul på et ømtåleligt emne i Storbritannien ni måneder før valget til det britiske parlament.

Som det er i dag, skal indbyggerne i nye EU-lande vente i op til syv år, før de får ret til at bo og arbejde i andre EU-lande.

Men Nick Clegg vil i en tale mandag foreslå en forlængelse af den periode, fordi de økonomiske forskelle mellem de etablerede EU-lande og de nye EU-lande er så stor, at det risikerer at overstrømme Storbritannien med folk fra fattigere egne af EU.

Diskussionen om velfærdsturisme foregår ikke kun i Storbritannien. I Danmark og andre lande i Vesteuropa fyldte diskussionen om indvandringen fra blandt andet Bulgarien og Rumænien meget op til valget til Europa-Parlamentet i maj.

Diskussionen var blandt andet medvirkende til, at Dansk Folkeparti og det britiske Ukip-parti fik et rigtig godt valg. Begge partier argumenterede for at stramme kravene til indvandrere fra de nye EU-lande.

- Jeg siger dette som en proeuropæer: Det er kun fair, at vi justerer den fri bevægelighed til at afspejle realiteterne, lyder det i talen fra Nick Clegg.

- Det her handler ikke om at sætte lås og slå på døren, men om at stabilisere strømmen af folk, der kommer ind i Storbritannien, siger han.

Blandt de lande, der lige nu er blandt de mulige nye EU-medlemmer er Albanien, Island, Montenegro og Serbien, men den nye formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker har allerede sagt, at der ikke kommer nye medlemmer de næste fem år.

Storbritanniens premierminister, David Cameron, har lovet de EU-skeptiske briter en afstemning om selve EU-medlemskabet, hvis hans konservative regering bliver genvalgt ved næste års parlamentsvalg.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip