Brøndby-chef frygtede aflysning efter lyssvigt

Brøndbys sportsdirektør, Per Rud, afslører efter Brøndbys 1-0-sejr søndag over Silkeborg, at kampen var meget tæt på ikke at blive gennemført.

Brøndby Stadion lå henlagt i mørke i over en halv time, efter at første halvleg var afsluttet, og det var lige før, at kampen ikke blev genoptaget.

- Kampen var reelt tæt på at blive aflyst, det må jeg være ærlig at sige, siger Per Rud.

- Det var ikke et tocifret antal minutter fra, at dommeren havde truffet den beslutning, og så ville det have været et næsten uoverskueligt scenario, siger han med henvisning til, at spillerne nu går på juleferie.

Dommer Peter Kjærsgaard-Andersen var dog tålmodig, og fejlen i lysanlægget blev fundet, så anden halvleg blev afviklet.

- Vi havde en rigtig god dialog med dommeren og med Silkeborg. Alle var interesseret i at få spillet kampen færdig.

- Alle udviste stor fleksibilitet, også med baggrund i kampens betydning med 50-års-jubilæet. Men det havde jo ikke hjulpet, hvis vi ikke havde fundet fejlen.

- På et tidspunkt troede jeg ikke på det længere, det må jeg være ærlig at sige, siger Per Rud.

Kampen i 17. spillerunde i Superligaen var Brøndbys 50 års-jubilæumskamp.

Indskiftede Ferhan Hasani blev matchvinder med kampens enlige mål efter 75 minutter.

Brøndby overvintrer med 27 point, mens Silkeborg er ubehjælpeligt sidst med fire point.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip