Forside Nyheder Brug for en pause? Se disse fem tegn

Brug for en pause? Se disse fem tegn

Brug for en pause? Se disse fem tegn

Lige nu læser andre

Der kan let opstå situationer i løbet af livet, hvor det er sundt for hjernen og kroppen, at vi stopper op og afbryder hverdagens trummerum for at mærke efter i os selv, hvad det næste skridt skal være.

Rachael O'Meara, der er forandringsrådgiver og forfatter, forklarer til Huffingtonpost.com, at vi har en tendens til at arbejde videre og fortsætte vores færden, indtil vi i værste fald går ned med stress eller bliver udbrændte.

I stedet handler det om, at vi skal lære at kende tegnene på, at vi trænger til en pause for at få styr på tankerne og ro på kroppen, så vi er i stand til at tage en beslutning om, hvad vi gør herfra. Her kommer hun med fem af de mest typiske tegn og giver sine anbefalinger til, hvordan du giver dig selv en pause:

Renée Toft Simonsen: Kender du også en hverdagspsykopat? Læs hendes klumme på Femina.dk

Læs også

1) Du er pludselig gået fra at elske dit job til at hade det

Føles det som om, du skal bestige Mount Everest hver eneste dag, når du kæmper dig på job og igennem dagen? Når du bruger så mange timer på dit job hver dag, som de fleste mennesker gør, så er det vigtigt, at du tager det alvorligt, hvis du føler dig ekstremt drænet af det.

2) Du får negativ kritik fra chefen

Hvis du får meget negativ kritik af dit arbejde, og du ikke rigtigt ved, hvordan du skal forbedre dig, så kan det være på tide at spørge dig selv, om du sidder det rigtige sted.

Filminstruktør: Jeg var i chok. Læs mere på Femina.dk

3) Du er afhængig af job eller teknologi

Bruger du så meget tid på jobbet eller på din telefon eller computer, at du dårligt nok er social med andre mennesker? Og har dine omgivelser kommenteret det? Det kan sagtens være et tegn på, at det er på tide at stoppe op og prioritere anderledes. Der er risiko for, at du fortryder det senere, hvis du går glip af vigtige livsbegivenheder, fordi du er fortravlet.

4) Du har været udsat for en afgørende begivenhed

Skilsmisse, død, flytning, fyring eller fået et barn. Der er masser af store begivenheder i livet, som kan resultere i, at vi er nødt til at trække stikket for en stund for at samle os omkring det, der rigtigt betyder noget og for at give vores mentale tilstand en chance for at kunne følge med.

5) Stress, nye muligheder eller en trang til forandring banker på

Er du ved at gå ned med stress, har du fået et stort tilbud, du overvejer at tage imod, eller har du bare en ubændig trang til at gå nye veje? Her er det oplagt at tage en tænkepause og stoppe op for at blive klar over, hvad der er det rigtige og det vigtige for dig.

Det kan du gøre:

Rachael O'Meara anbefaler, at du tager nogle dage eller en uges fri for at klare hjernen og for at finde ud af, hvad det er, der sker i dit liv. Essensen er, at du skal tage dig tid til at mærke efter i dig selv, også selvom det resulterer i, at du vælger at fortsætte, som du har gjort hidtil.

Din pause kan også være en række daglige gåture, hvor du forsøger at mærke efter og slå hjernen lidt fra. Vær til stede frem for at overanalysere situationen – og lad for alt i verden al teknologi blive hjemme eller i tasken.

Hvis du har brug for at få dine tanker ned på skrift, kan din pause også bruges på at skrive dagbog i en periode. Det er en måde at skrive sig ud af situationen på, som kan være meget konstruktiv.

Af Lisbeth Madsen, NewsDesk Aller Media.

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: