Bundesligaklub henter tidligere træner tilbage

Skrevet af admin

25/11/2014

Mest læste i dag

Hollænderen Huub Stevens skal være træner i VfB Stuttgart, som ligger sidst i Bundesligaen. Han står i spidsen for holdets træning allerede tirsdag eftermiddag.

Det meddeler klubben selv tirsdag.

Således henter Stuttgart den 60-årige hollænder tilbage til klubben efter en pause på et halvt år.

Huub Stevens afløser Armin Veh, som sagde op i mandags efter endnu et skuffende resultat i weekenden, hvor Stuttgart hjemme tabte 0-1 til Augsburg.

Hollænderen var også i Stuttgart i slutningen af sidste sæson, hvor klubben stod på tærsklen til nedrykning inden de sidste 10 kampe.

Dengang gjaldt hans kontrakt kun for resten af sæsonen.

Huub Stevens har en lang historie i Bundesligaen, hvor han også har trænet Schalke 04 i to omgange og desuden Hertha Berlin, FC Köln og Hamburger SV.

VfB Stuttgart ligger sidst i Bundesligaen med kun ni point for 12 kampe efter to sejre, tre uafgjorte og syv nederlag.

/ritzau/