Buspassager med underligt spørgsmål til 13-årig pige: 'Må jeg se dig ind i munden?'

Skrevet af Morten Larsen

24/06/2015

Dagens topnyheder

Hvem er den mystiske buspassager, der gerne ville kigge en 13-årig pige ind i munden?

Dét spørgsmål vil Midt- og Vestsjællands Politi gerne have svar på, og derfor efterlyser ordensmagten nu manden, der i mandags udviste en underlig adfærd i det offentlige transportmiddel.

Omkring klokken otte om morgenen steg manden på bus 220 omkring Ternehaven i Roskilde, og ombord på køretøjet spurgte han en 13-årig pige om lov til at sidde ved siden af hende, men det ønske blev afslået af pigen.

Læs også: Hund regner bussen ud - tager selv turen til hundeparken

Manden begyndte at stille pigen en række forskellige spørgsmål blandt andet om hendes fag i skolen.

Til sidst spurgte manden, om han måtte se pigen i munden.

Pigen steg efter det bizarre spørgsmål af bussen, og omkring en time senere fik politiet en opringning fra moren til den 13-årige, der har givet følgende signalement af manden:

20-25 år, 180-185 cm høj, almindelig af bygning, kort sort hår, brunlig hud, iført blå jakke og sorte cowboybukser, talte dansk.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: