Et flertal i Canadas parlament har mandag aften besluttet at udvide indsatsen mod den ekstremistiske bevægelse Islamisk Stat (IS) til nu også at omfatte luftangreb i Syrien.
142 stemte for regeringens forslag, mens 129 stemte imod. Der har ikke været den store spænding om udfaldet, da den konservative premierminister Stephen Harpers regering har flertal i parlamentet.
Samtidig har regeringen i Ottawa forlænget sin seks måneder lange mission i Irak med et år, så den gælder nu frem til marts 2016.
- Vi kan ikke have et kalifat med terrorister i kontrol over et stort område, hvorfra de planlægger og udfører angreb mod dette land, sagde Harper tidligere mandag forud for afstemningen.
22. oktober sidste år blev der affyret 30 skud inde i det canadiske parlament, efter at en soldat var blevet dræbt ved et krigsmonument i Ottawa. Gerningsmanden havde haft planer om at rejse til Syrien, men var blevet nægtet udrejse.
Canada har i dag omkring 70 elitesoldater, som opererer i det nordlige Irak, og seks kampfly, som tager del i de amerikansk-ledede bombninger af IS.
Med beslutning om at bombe i Syrien, bliver Canada det kun andet Nato-land efter USA, der deltager i offensiven mod IS i Syrien.
Premierminister Stephen Harper har lagt en hård kurs mod Islamisk Stat og har tidligere udtalt, at bevægelsen udgør en trussel mod Canada.
Canadiske bomber over Syrien har dog skabt politisk splittelse mellem blokkene i canadisk politik, da kritikere mener, at det indirekte er en anerkendelse af præsident Bashar al-Assads regime.
Canadas største oppositionsparti, Nye Demokrater, stemte derfor imod en udvidelse af missionen.
De danske kampfly, der er sat ind i bekæmpelsen af IS, må kun angribe mål i Irak. Mandag kom det frem, at Danmarks deltagelse i den internationale koalition mod Islamisk Stat i Irak foreløbig er løbet op i over 213 millioner kroner. Det viser en aktindsigt, som Ritzau har fået fra Forsvarsministeriet.
/ritzau/
