Cecilie tabte over 50 kg: Nu inspirerer hun andre med sin fantastiske historie

Skrevet af Marie Milling

04/06/2015

Dagens topnyheder

Cecilie Winberg besluttede sig for, at der skulle en livsstilsændring til, da hun så billeder fra hendes studenterrunde på HF.

- Jeg synes, det var mærkeligt, jeg ikke var  med på nogen af billederne, indtil min mor pegede og sagde “du er lige der”.

- Jeg kunne slet ikke genkende mig selv. Det var svært at forstå, jeg var blevet så stor.

Billederne chokerede hende så meget, at hun, efter at have tudet i en uge, bestemte, at nu skulle der gøres noget.

Læs også: Ny lov forbyder forældre at tænde en smøg med barn på bagsæddet

Derefter startede hun med at træne og spise sundere.

For Cecilie Winberg tror på, at man skal ændre sin livsstil. Hun mener, at det kan have den modsatte effekt, hvis man prøver at finde en nem løsning.

Hendes startmål var bare at komme under de 100 kg, men da det var nået, kom der hurtigt et nyt mål til.

Da hun begyndte sin rejse, vejede hun 119 kg, men der er sket meget på de 4,5 år, som hun har været i gang.

I dag er hun 53 kg lettere, og vejer kun 66 kg. Hun arbejder frivilligt med at hjælpe andre til at tabe sig, ligesom hun har gjort.

Er ikke bange for at vise løs hud
- Det er helt klart en fordel med min baggrund. Jeg har mit faglige grundlag, men min historie gør, at jeg har en hel masse viden, man ikke kan læse sig til.

Cecilie Winberg har mest klienter som er en del overvægtige, og hun mener, de opsøger hende, fordi hun forstår dem.

Men ligemeget om man er meget overvægtig eller bare vil smide et par kilo, så er det de samme råd, som Winberg giver.

Det handler om at sætte små mål, så man får succesoplevelser hele tiden.

Læs også: Se billeder: Sådan lærer denne seje yoga-lærer kvinder at elske deres kroppe

Desuden skal ens livsstilsændring tilpasses den enkelte.

Det nytter ikke noget, at man sætter for høje krav, så det hele bliver for uoverskueligt, og man ender med at vælge sofaen, forklarer hun.

I det hele taget, mener hun, at det med at gå efter det perfekte, kan være skadeligt.

Efter et vægttab som hendes vil der være løs hud, og det er meget bevidst, når hun viser det frem på Facebook.

- Jeg mener, jeg har et ansvar, når jeg laver sådan en side på Facebook. Hvis der er 14-15-årige, som følger med, skal de se sandheden, siger hun.

Cecilie Winberg fortæller, at det har taget lang tid at lære at leve med den løse hud og strækmærkerne.

Men hun er nået til et sted, hvor hun ikke længere overvejer at få det fjernet.

- Det er en del af min historie, og det vil jeg ikke glemme.

Winberg har en professionsbachelor i Sundhed og Ernæring. Hun håber at gøre hobby til levebrød en dag og arbejde som sundhedskonsulent på fuld tid.

Klik på billedet under artiklen, for at se hendes forvandling tæt på:

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: