Chelsea henter fransk landsholdsangriber

Skrevet af admin

31/08/2014

Dagens topnyheder

Den franske landsholdsangriber Loic Remy skifter arbejdsgiver i London.

27-årige Remy, der var med til VM i Brasilien, forlader Queens Park Rangers og skifter til topklubben Chelsea, hvor han har underskrevet en fireårig kontrakt.

Remy var sidste sæson lejet ud til Newcastle, hvor han havde stor succes.

- Jeg føler mig glad og stolt. Da jeg hørte, at Chelsea ville have mig, sagde jeg "kom i gang" med det samme, fordi Chelsea er en af de bedste klubber i verden, siger han til Chelseas hjemmeside.

Remy erstatter spanske Fernando Torres, der er sendt til AC Milan på en toårig lejeaftale. Remy skal duellere med Diego Costa og Didier Drogba om angriberpladsen på José Mourinhos hold.

/ritzau/