Chok: Hello Kitty er i virkeligheden ikke en kat

Skrevet af Lotte Sørensen

28/08/2014

Dagens topnyheder

Den populære japanske kat Hello Kitty er slet ikke en kat: Hun er en rigtig pige, der går i tredje klasse. 

Det er kommet frem i forbindelse med en udstilling i Los Angeles, som den amerikanske antropolog Christine R. Yano står bag om netop Hello Kitty. Det skriver Buzzfeed.

Læs også: 29-årig med vild samlermani: Har brugt en halv million på Hello Kitty

Her havde hun beskrevet den lille Kitty som kat, men blev rettet af firmaet bag figuren, Sanrio.

- Hun er en lille pige. Hun er en ven. Men hun er ikke en kat. Hun er aldrig tegnet på alle fire. Hun går og sidder som et tobenet væsen, fortæller Christina R. Yano.

Læs også: Nu kan du få Hello Kitty-øl

Ifølge Sanrio er Kitty en britisk pige, der går i tredje klasse. Hun har en tvillingesøster ved navn Mimmy, og mor og far hedder George og Mary. Hun er fem æbler høj og vejer det samme som tre æbler.

Firmaet bag Hello Kitty lavede oprindeligt gummi-sandaler. De fandt ud af, at sandalerne solgte bedre, når der var små, søde figurer på, og de hyrede derfor en designer, der fandt på Hello Kitty. Siden fik Hello Kitty sit helt eget mærke med alt fra tøj til penalhuse og siden også sin egen tegneserie.