Tidlig pubertet kobles til mistrivsel og øget brug af alkohol og stoffer.
Lige nu læser andre
Overgangen fra barn til voksen har altid været forbundet med uro, usikkerhed og forandring. Kroppen vokser, identiteten formes, og hormonerne melder deres ankomst med fuld styrke.
Men når puberteten banker på før tid, kan det sætte spor, som rækker langt ind i ungdomsårene og videre mod voksenlivet.
Det skriver Aarhus Universitet: Health i en pressemeddelelse
Tre nye studier fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet peger på, at unge, der går tidligt i puberteten, generelt har en øget risiko for psykisk mistrivsel.
Ifølge postdoc Anne Gaml-Sørensen, førsteforfatter på et af studierne, viser resultaterne, at ”En tidlig pubertet er forbundet med en generel øget risiko for psykisk mistrivsel i form af lavere selvvurderet helbred, psykiske diagnoser og brug af psykofarmaka for de unge.”
Læs også
Tendensen er tydeligst blandt piger, men ses også hos drenge.
For piger kan risikoen for at få psykofarmaka mod psykiske lidelser være markant forhøjet, hvis puberteten indtræffer tidligere end hos klassekammeraterne.
Denne psykiske lidelse fylder særligt i billedet
Undersøgelserne bygger på kohortedata fra 15.818 danske unge, som har besvaret spørgeskemaer om pubertetsalder.
Forskergruppen har både undersøgt årsager til tidlig pubertetsudvikling og de følger, som viser sig, når de unge bevæger sig ind i voksenlivet.
Særligt angst fylder i billedet. Ph.d.-studerende Anne Marie Ladehoff Thomsen har fundet, at omkring fire procent af pigerne fik en angstdiagnose, mens cirka 12 procent rapporterede social angst.
Læs også
Risikoen steg i takt med, at puberteten indtraf tidligere.
Samtidig viser analyser, at hurtig og tidlig pubertetsudvikling også hænger sammen med øget risikoadfærd, herunder tidligere og hyppigere brug af alkohol, tobak og stoffer.
Ifølge professor Cecilia Ramlau-Hansen er der behov for yderligere viden:
”Studierne her viser, at der er en sammenhæng. Men nu er der behov for yderligere forskning i de mekanismer, der forklarer sammenhængene – og det er både biologiske, psykologiske og sociale processer, vi skal se nærmere på.”