Forside Nyheder Christianitterne fjerner hashboder på Pusher Street

Christianitterne fjerner hashboder på Pusher Street

Christianitterne fjerner hashboder på Pusher Street

Lige nu læser andre

Christianitterne har fået nok af de kriminelle hashpushere på fristadens berømte hashgade.

Derfor er beboerne på Christiania fredag morgen begyndt at fjerne hashboderne på Pusher Street, fortæller Ritzaus journalist på stedet.

Christiania og fristadens fremtid har været det store samtaleemne, efter at en hashhandler under en anholdelse onsdag aften pludselig trak en pistol og skød to betjente og en civil mand af udenlandsk herkomst.

Når dagen er omme, håber christianitterne, at Pusher Street er ryddet for salgsboder, fortalte talsmand for Christiania Risenga Manghez umiddelbart inden nedrivningen begyndte.

Læs også

– Det er vigtigt at sige, at vi godt kan gøre en indsats, men vi kan ikke garantere, at de ikke kommer op igen, for sådan er virkeligheden desværre, siger Risenga Manghez.

En særligt dedikeret styrke i Københavns Politi har over sommeren gennemført en stribe aktioner på Christiania. Her har betjente ryddet Pusher Street for salgsboder, men hashhandlerne har hurtigt bygget deres boder op igen.

– Vi tror ikke nødvendigvis, at det kan være anderledes, når det er os, der gør det, men vi bliver nødt til at tage én handling ad gangen, siger Christianias talsmand.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK