Claus Hjort: Sundhed og vækst er regeringens fokus

Skrevet af admin

29/09/2015

Dagens topnyheder

Et sundhedssystem, som fungerer, og en vækst i samfundet, som ikke kun tilgodeser storbyerne.

Det er hovedpunkter i regeringens forslag til finansloven for 2016. Den blev fremlagt tirsdag formiddag, hvor finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) siger:

- Det er afgørende for regeringen at sikre, at vi har et velfungerende sundhedssystem, hvor der tages særlig hånd om ældre og svage. Derfor tilfører vi alene næste år 2,4 milliarder kroner til området. Det lovede vi i valgkampen, og det løfte holder vi.

- Samtidig er det mig magtpåliggende, at vækst og fremgang ikke kun er et storbyfænomen, men er noget, der foregår i hele landet. Derfor lancerer vi også en række tiltag, der skal løfte områderne uden for de store byer.

/ritzau/