CykelScore er blevet en succes i Fredericia

Elo Christoffersen

|

31/10/2012

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det nyskabende koncept, CykelScore, som skal få skoleelever og medarbejdere på fredericianske virksomheder op på cyklen er ved at udvikle sig til en stor succes. Flere end 1100 fredericianere cyklister har indtil nu meldt sig til konceptet.

CykelScore har netop gennemført den fjerde præmieudtrækning og atter belønnet 18 fredericianske cyklister med spændende præmier.

Vindere i virksomhedskategorien

I virksomhedskategorien blev det Alice Mikkelsen fra Center for Høretab, som løb med førstepræmien i form af en Adventure Smartbox, som er et gavekort til spændende oplevelser over hele Danmark.
Gavekortet til Fredericia Shopping, som udgjorde andenpræmien, blev vundet af Birgit Krogh fra Egumvejens Skole, efterfulgt af Kim Jensen fra Shell Raffinaderiet, som med tredjepræmien nu kan invitere på en biograftur komplet med popcorn og drikkevarer. Sidst, men ikke mindst, blev Jørgen Vesterlund Jensen fra Skjoldborgvejens Skole, vinderen af en mandel alléen gaveæske fra Summerbird.

Vindere blandt skoleelever

I lodtrækningen blandt skoleelever blev førstepræmien vundet af Ann-Louise Aaserud fra Skjoldborgvejens Skole, som nu får mulighed for at invitere hele familien med på en sjov oplevelse via et Family Fun Smartbox gavekort.

Anden præmien blev vundet af Daniel Larsen fra Lyng Skole, som kan tage på indkøb i byen med et Fredericia Shopping gavekort til en værdi af 350 kroner, mens Martin Strøm fra Skjoldborgvejens Skole snuppede tredjepræmien og nu kan invitere en kammerat med i biografen.

Dilara Petersen fra Skansevejens Skole, Patrick Engelbreth fra Bakkeskolen, Amalie Rehmeier-Madsen fra Bredstrup-Pjedsted Fællesskole, Lucas Jørgensen Raven fra Egumvejens Skole og Emilie Brix fra Lyng Skole har alle cyklet sig til en flot 4. præmie i form af en handy minicykelpumpe til cyklen.

Janne Haudrum, William Kaarsgaard og Brian Tung Anh Vu fra Skjoldborgvejens Skole samt Rikke Meyer fra Egumvejens Skole og Jacob Seeberg fra Bakkeskolen har alle vundet lodtrækningen om en programmerbar lysdiode til cykelhjulet.

Næste præmieudtrækning er den 3. december.