Dagens etape i Tour de France

Skrevet af admin

13/07/2014

Mest læste i dag

Søndagens 9. etape går op og ned, men skaber næppe store forskydninger blandt favoritterne.

Fakta om 9. etape:

Gèrardmer-Mulhouse, 170 kilometer

Beskrivelse:

Kuperet dag for rytterne over seks kategoriserede stigninger i Vogeserne. Ingen af dem er dog vanvittigt hårde, og med over 40 kilometer til mål fra sidste top vil favoritterne næppe spille ud. Til gengæld ligner det en god chance for, at et udbrud kan holde hjem.

Skal det lykkes, kræver det nok, at rytterne i gruppen ikke udgør en trussel i Tourens samlede regnskab. Sprinterholdene kan hente en del tid på de sidste 40 kilometer ind til mål, men de gør det kun, hvis deres topsprintere kommer med over stigningerne.

Vidste du at ...

... to danskere har vundet Tour-etaper med Mulhouse som målby. Michael Rasmussen vandt senest, der var mål her - i 2005, hvor etapen også begyndte i Gèrardmer (dog en anden rute end i dag). I 1970 vandt Mogens Frey etapen fra Saarlouis til Mulhouse.

Hold øje med:

Thomas Voeckler

Sylvain Chavanel

Jens Voigt

/ritzau/