Danmark får et IOC-forskningscenter næste år

Danmark får fra næste år et forskningscenter, der bliver støttet af den internationale olympiske komité (IOC).

Det meddeler Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en pressemeddelelse.

- Med den nye status som IOC forskningscenter får vi mulighed for at udbygge vores idrætsmedicinske forskning, så vi kan være endnu mere målrettede i forhold til både, at atleterne kan undgå skader, og at behandlingen af idrætsskader er den bedst mulige.

- Det er vi meget glade for, siger professor Michael Kjær fra institut for idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital.

Forskningscentret kommer til at høre under Bispebjerg Hospital, hvor Michael Kjær skal lede det.

Desuden vil Idræts-ortopædisk Forskningscenter på Amager-Hvidovre Hospital deltage i centrets arbejde.

Formålet med centret er forskning og udvikling samt at gennemføre undersøgelser, der er relateret til at forebygge og behandle idrætsrelaterede skader.

Centret bliver støttet økonomisk af IOC, og det er et af i alt ni IOC-støttede forskningscentre i verden.

- Det glæder os, at et af de i alt ni IOC-forskningscentre kommer til at ligge i Danmark - det er en stor anerkendelse til Københavns Universitetshospital, siger Morten Rodtwitt, DIF's OL-chef.

- Det vil også give mulighed for, at DIF, specialforbundene og Team Danmark kommer endnu tættere på det langsigtede arbejde i forhold til forebyggelse og behandling af idrætsskader til gavn for atleternes elitekarrierer, siger han.

De øvrige centre ligger i Australien, Canada, Sydkorea, Holland, Norge, Qatar, Sydafrika og England.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip