admin De danske regler for familiesammenføring diskriminerer mod personer, der er født uden for Danmark og først opnår statsborgerskab senere i livet. Det siger Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en afgørelse af en 13 år gammel dansk sag.
I den konkrete sag fra 2003 søgte Ousmane Biao, der er født i det afrikanske land Togo i 1971, men havde boet i Danmark i ni år og for nylig fået statsborgerskab, om familiesammenføring med sin ghanesiske kone, Asia Adamo Biao.
Det blev afvist af de danske myndigheder – og senere landsretten og Højesteret. De mente, at parret havde større tilknytning til Ghana, hvor Ousmane Biao boede i 15 år, før han kom til Danmark.
Men andre danskere kan slippe for det såkaldte tilknytningskrav på grund af 28-års-reglen, og det er diskrimination. Det afgør flertallet af dommerne ved menneskerettighedsdomstolen.
28-års-reglen siger, at danskere, der har været statsborgere i 28 år, slipper for tilknytningskravet, når de vil familiesammenføres med en udenlandsk ægtefælle. Reglen, som senere er ændret til en 26-års-regel, blev indført til fordel for udlandsdanskere.
– Domstolen anså, at regeringens begrundelse for 28-års-reglen i høj grad var baseret på ret spekulative argumenter, skriver domstolen.
Dommen omvender i øvrigt en tidligere kendelse fra 2004 ved samme domstol. Biao-parret tabte her snævert men fik lov til at tage sagen til det såkaldte storkammer med 17 dommere, som nu har sat punktum i den 13 år lange sag.
Familien Biao bosatte sig i Malmø, og Ousmane Biao pendlede til sit job i København. Siden er parret dog blevet skilt, så familiesammenføringen får formentlig ikke nogen praktisk konsekvens i dette tilfælde.
Fremover er der dog åbnet for, at andre danske statsborgere vil kunne få prøvet afviste sager om familiesammenføring igen, vurderer advokat Steen Petersen fra Ret&Råd, der førte sagen for Biao-familien.
Parret har også fået tilkendt 6000 euro (45.000 kroner) i erstatning for tort og svie. Dem skal den danske stat betale.
/ritzau/
