Lige nu læser andre
Den danske ambassade i Indien er fuld sving med at give hjælp til en 51-årig kvinde, der tirsdag blev gruppevoldtaget i den indiske hovedstad New Delhi.
Det oplyser vagthavende hos Udenrigsministeriets Borgerservice til Ritzau.
– Vi har kendskab til sagen. Vores ambassade i New Delhi yder konsulær støtte til kvinden, og da der er tale om en personsag, er vi underlagt tavshedspligt og kan derfor ikke gå nærmere i detaljer om sagen, siger hun.
Voldtægten fandt angiveligt sted, da kvinden på vej hjem fra et museum i byen mistede orienteringen. Da hun spurgte en flok mænd i nærheden af New Delhi Railway Station om vej, truede gruppen på flere end seks mænd kvinden med en kniv.
Læs også
Herefter blev den danske kvinde angiveligt ført til et øde sted i byen, hvor voldtægten fandt sted.
/ritzau/