Danske børn udsættes for isolation i fængslerne

Børn og unge i alderen 15 til 18 år kan sættes i isolation i de danske fængsler. Og det er sket 158 gange de seneste fem år, viser tal fra Kriminalforsorgen.

Nogle børn blev isoleret i helt op til to uger, og det er uacceptabelt, mener både Børnerådet og Institut for Menneskerettigheder.

Begge organisationer vil have sat en stopper for isolationsfængsling af børn.

- Vi kan ikke være bekendt at isolere børn ned til 15-års-alderen i op til flere uger. Det strider imod Børnekonventionen og Børnekomiteens klare anbefalinger, siger formand for Børnerådet Per Larsen i en pressemeddelelse.

Reglerne om op til to ugers isolationsfængsling gælder kun for børn, der er varetægtsfængslet eller afsoner i danske fængsler. På de sikrede institutioner gælder andre regler. Her er der et loft på to til fire timer.

- Det er jo helt tydeligt, at der er noget, der ikke stemmer, når der gælder én type regelsæt i de sikrede institutioner og en anden type i almindelige fængsler. Det skal selvfølgelig være de samme regler, der gælder, så et barn højst kan isoleres i fire timer, uanset hvor barnet afsoner, siger Per Larsen.

Børnerådet har sammen med Institut for Menneskerettigheder derfor sendt et åbent brev til justitsminister Karen Hækkerup (S).

- Vi ved fra flere studier, at isolationsfængsling kan have store psykologiske skadevirkninger, siger Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder og uddyber:

- For unge i alderen 15-17 år kan skadevirkningerne være langt større end for voksne, da de unge som udgangspunkt er mindre psykisk robuste. Og når man kan undgå at isolere børn på de sikrede institutioner, burde man altså også kunne undgå det i fængslerne.

Isolation kan ifølge Børnerådet blandt andet føre til angst, depression, selvskadende adfærd og aggressivitet hos børnene.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip