Det er markant bedre for privatøkonomien at være medlemsvalgt leder i de øverste danske idrætsorganisationer end i de svenske, norske og tyske. Det skriver Politiken.
Mens formændene for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI begge tjener omkring en million kroner på hvervet, ligger honoraret på knap 670.000 kroner i Sveriges Riksidrottsförbundet og 510.000 kroner i Norges Idrettsforbund.
Præsidenten for Deutscher Olympischer Sportsband (Dosb) arbejder gratis.
Det viser en gennemgang af de seneste regnskaber for de fem store idrætsforbund.
- Det er tankevækkende, at de danske organisationer udbetaler så høj løn til folkevalgte ledere - og højere end for eksempel folketingsmedlemmer, siger Bjarne Ibsen, idrætsprofessor ved Syddansk Universitet og hovedmand bag flere nationale frivillighedsundersøgelser, til Politiken.
- For mig at se er det et symptom på, at der er en distance mellem organisationernes politiske topledelse og det, hele idrætten bygger på, nemlig frivilligheden og medlemmerne. Det er værd at diskutere niveauet, siger Bjarne Ibsen.
I både Norge, Sverige og Tyskland angiver de respekten for frivillige som den primære årsag til at holde honoraret på et forholdsvis beskedent niveau.
- Idrætsbevægelsen i Norge lever af den frivillige indsats, så det er vigtigt at ramme et niveau, hvor honorarerne ikke støder de tusinder, der arbejder gratis.
- Det er en vanskelig balance og nok umuligt at gøre alle tilfredse, siger Børre Rognlien, præsident for Norges Idrettsforbund, til Politiken.
/ritzau/
