Med den ene halvdel af komikerduoen Danish Dynamite, Martin Høgsted, ved roret, blev der torsdag aften afholdt prisshowet Zulu Awards i København.
Her skulle 11 priser uddeles i forskellige kategorier ved showet, der er lidt af et tilløbsstykke i danske kendiskredse - ikke mindst på grund af det efterfølgende lukkede afterparty, hvor de kendte gæster kan hygge sig og feste sammen.
Prisen for årets mandlige kunstner gik til popsangeren Christopher, mens sangerinden Karen Marie Ørsted - bedre kendt som MØ - kunne lade sig hylde som årets kvindelige kunstner. Årets nye danske navn vandt S!vas prisen for. Med hits som "d.a.u.d.a" og "Kbhavana" har han taget danskerne med storm.
Priser var der også til Mads Mikkelsen, der af Zulus seere blev kåret til årets danske skuespiller, mens "Fasandræberne" i følge afstemningen, der har foregået på Zulus hjemmeside, er årets film.
Se alle vinderne her:
Årets nye danske navn: S!vas
Årets hit: Kongens Have - TopGunn
Årets kvindelige kunstner: MØ
Årets mandlige kunstner: Christopher
Årets radioprogram: Go' Morgen P3
Årets originale tv-program: Kurs mod fjerne kyster
Årets tv-serie: Sjit Happens
Årets tv-vært: Tobias Dybvad
Årets skuespiller: Mads Mikkelsen
Årets film: Fasandræberne
Det vi allesammen grinte af: Breinholt og Brygmann får stød
Newspaq