Danske sejre åbner Denmark Open i badminton

Skrevet af admin

14/10/2014

Mest læste i dag

Badmintonturneringen Denmark Open i Odense blev tirsdag aften indledt med sejre til to af de danske håb.

Først spillede mixeddoublen med Mads Pieler Kolding og Kamilla Rytter Juhl sig videre til anden runde med en sejr over indoneserne Muhammad Rijal og Vita Marissa.

Modstanderne ydede god modstand, men blev slået 21-17, 17-21 og 22-20 efter en tæt afgørelse.

Lidt senere slog de andenseedede kolleger Joachim Fischer Nielsen og Christinna Pedersen sig videre i turneringen med en sejr på 21-14, 21-8 over Peter Käsbauer og Isabel Herttrich fra Tyskland.

Den danske Super Series-turnering skydes for alvor i gang onsdag, hvor der er langt flere kampe på programmet. Blandt andet skal Jan Ø. Jørgensen, Viktor Axelsen og Hans-Kristian Vittinghus i aktion i herresingle. Det samme skal den tredjeseedede herredouble Mathias Boe og Carsten Mogensen.

/ritzau/