Danskerne har styr på bilsikkerheden - Hovedstaden er dårligst

Elo Christoffersen

|

29/01/2013

Dagens topnyheder

Når bilisterne på de syddanske motorveje kommer ud for et uheld, ved langt de fleste præcis, hvilket sikkerhedsudstyr loven kræver. Hele 88 % af de syddanske bilejere kender nemlig det lovpligtige sikkerhedsudstyr, som man skal have i bilen. I hovedstaden står det dog anderledes til, hvor blot 76 % af bilejerne kender reglerne. Det viser en ny undersøgelse, som Gallup TNS har lavet for Gjensidige Forsikring.

- Samlet set kender 85 % af de danske bilejere de krav, der stilles til sikkerhedsudstyr i bilen. Det vidner om, at sikkerhedsselen, børnesædet og advarselstrekanten er kommet for at blive, og at danskerne tager sikkerheden seriøst, når de sætter sig bag rattet, siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør i Gjensidige Forsikring.

Lancerer sikkerhedsbutik på nettet

Analysen viser desuden, at for 75 % af danskerne er det vigtig, at sikkerhedsvarerne er godkendt af myndighederne. Gjensidige Forsikring og Foreningen Østifterne lancerer derfor en sikkerhedsbutik på internettet med godkendte sikkerhedsprodukter til blandt andet bilen, hjemmet og fritiden. Det skal nemlig være enkelt, og økonomisk overskueligt, at finde udstyr, som kvalitetsmæssigt lever op myndighedernes krav.

- Med Sikkerhedsbutikken tilbyder vi en let tilgængelig og sikker løsning, hvor alle kan finde sikkerhedsprodukter af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Det er vigtigt for os, at danskerne er godt forberedte på forskellige hændelser i livet, og det er vi sikre på, at butikkens produkter kan hjælpe dem med. Udgangspunktet for Sikkerhedsbutikken er, at hvis der opstår et overskud, donerer vi det til et godt formål, slutter Kim Rud-Petersen.

Kender du det lovpligtige sikkerhedsudstyr til bilen?

  Total Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Syddanmark Sjælland Ja 85 % 76 % 89 % 88 % 88 % 87 % Nej 15 % 24 % 11 % 12 % 12 % 13 %