Forside Nyheder David Cameron lover skattelettelser hvis han genvælges

David Cameron lover skattelettelser hvis han genvælges

David Cameron lover skattelettelser hvis han genvælges

Lige nu læser andre

Den britiske premierminister, David Cameron, lover skattelettelser til den britiske befolkning, hvis han og den konservative regering bliver genvalgt ved næste års parlamentsvalg i Storbritannien, der finder sted i maj.

Sådan lyder meldingen fra de konservatives leder under en tale, der markerer afslutningen på årets kongres hos de britiske konservative, der finder sted i Birmingham, og som er den sidste inden valget i 2015.

– Jeg ønsker at gøre noget og bringe noget retfærdighed tilbage i skattepolitikken, siger David Cameron.

På den udenrigspolitiske bane tordnede den britiske premierminister mod syriens-krigerne. Dem, der tager af sted, bliver betragtet som fjender af Storbritannien, lyder det fra regeringslederen.

Læs også

– Hvis I forsøger at rejse til Syrien eller Irak, vil vi gøre alt for at stoppe jer. Tage jeres pas. Anklage, dømme og fængsle jer, og selv om I allerede er dernede, vil vi måske endda forhindre jer i at komme tilbage, siger David Cameron.

Den britiske regering anslår, at mindst 500 britiske borgere lige nu er involveret i konflikten ud over de 250, der allerede er vendt tilbage.

Det britiske parlament godkendte i sidste uge begæringen om, at Storbritannien slutter sig til den USA-ledede operation mod Islamisk Stat i Irak.

Både tirsdag og onsdag har britiske kampfly bombet militante fra den voldelige islamistiske gruppe.

Det britiske parlamentsvalg finder efter planen sted den 7. maj 2015.

/ritzau/Reuters

Læs også

Ads by MGDK