Den bliver hård at sluge: Trist penge-nyt til over 300.000 danskere

Skrevet af Emil Martesen

11 uger siden

|

28/02/2024
Foto: Shutterstock
Den bliver hård at sluge.

Dagens topnyheder

Pensionsopsparingen kommer allerede på tale, når du tager hul på at arbejde.

Men des ældre man bliver, des større et emne bliver samtaleemnet.

Dog viser nye tal, at det ikke er lige sjovt for alle danskerne, når snakken falder på netop det emne.

Mens mange danskere nyder godt af voksende pensionsopsparinger, står omkring 338.000 danskerne mellem 25 og 59 år uden noget sikkerhedsnet til deres tredje alder.

Det skriver B.T.

Disse tal, fra Forsikring & Pension (F&P), kaster lys over et dybtgående problem i det ellers roste danske pensionssystem.

Især lønmodtagere og selvstændige uden pensionsordninger står over for en dyster fremtid med risiko for markant lavere levestandard som pensionister.

Kent Damsgaard, der er administrerende direktør hos F&P, udtrykker overraskelse over omfanget af problemet:

"Vi har et meget modnet pensionssystem, hvor ni ud af ti på arbejdsmarkedet har en pensionsordning. Det fylder også meget i den offentlige debat. Alligevel er der tusindvis af danskere, der ingen pensionsopsparing har", siger han og påpeger, at regeringen skal sætte en lup over det nuværende skattefradrag.

Ud over de individuelle konsekvenser for de berørte, påpeger eksperter, at denne 'restgruppe' udgør en belastning for den danske økonomi.

Manglende privat opsparing fører til øgede offentlige udgifter og kan underminere opbakningen til det danske pensionssystem, advarer de.

Torben M. Andersen, der er professor i økonomi, understreger alvoren i situationen for dem uden opsparing:

"De får sig en grim overraskelse den dag, hvor de kommer op i de aldersgrupper, hvor det bliver relevant. De ryger ikke nødvendigvis i fattigdom, men deres levestandard vil falde kraftigt, eller de bliver tvunget til at blive længere i jobbet", lyder det.