Denne del af befolkningen har kun ret til at køre ud én gang om ugen

Skrevet af Marie Milling

02/06/2015

Mest læste i dag

Denne del af befolkningen har kun ret til at køre ud én gang om ugen

Vi er langt bagud i forhold til nabolande.

Forestil dig, at du gerne vil i centeret, men du vil også gerne til tandlæge denne uge, og du så måtte vælge, hvad du synes, der var vigtigst.

Sådan gælder det for en gruppe af den danske befolkning.

Danske offentlige transportmidler er nemlig ikke ordentligt indrettet til at kunne rumme alle mennesker. Det går ud over folk i kørestol og gangbesværede.

Læs også: Pinlige politikere: De 8 mest tåkrummende videoer

Derfor er nogen nødsaget til, at benytte den lovsikrede individuelle kørsel.

Igennem den har man ret til 104 ture.

Men både transporten frem og tilbage fra et sted tæller begge som én tur. Så for mange mennesker betyder det, at de reelt kun har 52 transportture, altså en tur per uge på et år ca.

Man kan dog godt søge om ekstra ture, men det er langt fra sikkert, at man får bevilget disse ture.

De 104 ture skal man stadig betale for. Prisen svarer ca. til, hvad det ville koste at tage offentlig transport og resten er financieret af skattekroner.

Danmark skal blive bedre
Danskerne har indvilget i at leve op til FN’s Handicapkonvention. Ifølge den skal vi blive bedre til at gøre offentlig transport anvendelig for alle.

- Vi skal blive bedre i Danmark, og det er faktisk også mit indtryk, at trafikselskaberne er begyndt at tænke mere i de baner, siger Maria Ventegodt Liisberg, der er ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder.

Hun forklarer, at vi er bagud i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med.

Også folketingskandidat Kristian Hegaard fra Radikale Venstre oplever, at Danmark halter bagefter.

Læs også: Se, hvorfor Therese står frem og viser sine mange ar

Han er selv kørestolsbruger og har set, at det eksempelvis i London var muligt at komme med langt de flest offentlige transportmidler.

- Selvom vi har skrevet under på FN’s Handicapkonvention, så ser man stadig eksempler på, at mulighederne bliver forringet, siger han og fortsætter:

 - På kystbanen var det tidligere muligt at køre med, men nu skal man melde det to timer inden, fordi personen der hjalp med rampen er sparret væk.

Der sker også en skævvridning i forhold til, at hvis du har et godt netværk eller råd til at betale taxaer, så kan du bedre sikre dig din livskvalitet. Men det stiller fattigere mennesker dårligere.

Kristian Hegaard vil arbejde for, at der bliver bedre offentlig transport for handicappede.

Følg Dagens Politik for flere lignende artikler: