Denne kvalitet hos mænd er vigtigere end udseende, humor og penge

Skrevet af Nils Würtzenfeld

11/04/2016

Mest læste i dag

Hvilken kvalitet finder kvinder mest tiltrækkende hos mænd?

Dette er et spørgsmål, som alverdens hankøn har grublet over siden tidernes morgen.

Er det udseende og fysik? Humor og udadvendthed? Eller måske penge og materielle ting? Svaret er ingen af delene.

Ifølge et ny studie publiceret i Evolutionary Psychology i januar i år er altruisme - altså det at være uselvisk og sætte andres behov foran sit egen – nemlig den primære kvalitet, som kvinder virkelig leder efter i en mand. Det skriver Businessinsider.com.

Som led i studiet havde man givet 202 kvinder valget mellem en række forskellige mænd. De kunne vælge mellem forskellige kombinationer – f.eks. at være attraktiv eller ej eller at gøre gode gerninger eller ej.

Kvinderne valgte de selvoptagede og attraktive mænd som one-night stands, mens de helst ville have en altruistisk mand i et langvarigt forhold.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: