Forside Nyheder Der kan sagtens være fuldkorn i lyst brød

Der kan sagtens være fuldkorn i lyst brød

Der kan sagtens være fuldkorn i lyst brød

Lige nu læser andre

Af Redaktionen detsundeliv.dk/NewsDesk, Aller Media

Det er vigtigt at spise fuldkorn, da et indtag af fuldkorn har sammenhæng med mindsket risiko for udvikling af tarm-kræft. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du spiser 75 g fuldkorn om dagen.

Man kalder det fuldkorn, når hele kornet er bevaret, så alle de fibre og vitaminer, som sidder i skallen og kimen, bliver udnyttet i brødet. Kornet behøver ikke være intakt, alle dele skal bare være med i melblandingen. Alle typer korn kan derfor være fuldkorn, så længe hele kornet er brugt.

Ved du om dit kolesteroltal er for højt? Få styr på det på detsundeliv.dk

Læs også

Hvede kan også være fuldkorn


Det hvedebrød som den lyse bolle er lavet af, findes også i en fuldkornsudgave. Der er endda lavet en stor undersøgelse af forskellige typer fuldkorn, som viser at hvede-fuldkorn har den største forebyggende effekt på udviklingen af tarmkræft. Hvede-fuldkorn indeholder nemlig flere uopløselige fibre end andre fuldkorns-sorter.

Man så i undersøgelsen, at de personer som spiste hvede-fuldkorn, havde 35 % lavere risiko for at udvikle tarmkræft. Undersøgelsen er lavet af phd studerende Cecilie Kyrø og resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidskrift Cancer Causes & Control.



Fuldkornsmærket finder du på både mørkt og lyst brød


- Kan du godt kan lide hvedebrød, kan du med god samvittighed vælge det frem for rugbrødet – men husk at det skal være fuldkorn! Er du i tvivl, så gå efter fuldkornsmærket. Hvis du vælger brød med fuldkornsmærket, er du sikker på, at der er en hensigtsmæssig mængde fuldkorn i, siger diætist, Lisa Bolting.

Vær opmærksom på, at farven kan forvirre
De fleste tror, at jo mørkere brødet er, jo sundere er det. Dette er dog i mange tilfælde forkert, da brødet stadig kan være lavet af en type mel, hvor hele kornet ikke er bevaret. Producenter kan få brødet til at virke mørkere end det er, ved at tilføje ingredienser, der har en mørk farve. Det mørke brød kan derfor ende med at have en lige så ringe næringsværdi, som hvis du valgte det helt fine hvide brød. Gå efter fuldkornsmærket, hvis du vil være sikker.

Få masser af lækre bageopskrifter med fuldkorn på detsundeliv.dk 

4 nemme veje til fuldkorn:
1. Gå efter fuldkornsmærket.
2. 2 dl havregryn og 1 skive fuldkornsbrød dækker dit daglige behov.
3. Vælg fuldkornspasta i stedet for den lyse pasta eller lav en halv portion af hver.
4. Brug halvt så meget fint mel og erstat med fuldkornsmel i dit hjemmebag.
 

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: