For mange ubesvarede spørgsmål svævede i luften, da Dansk Folkepartis top fredag aften endeligt besluttede sig for at takke nej til muligheden for - for første gang i partiets historie - at indtage ministerkontorer.
Ifølge Ritzaus oplysninger efterlyste Dansk Folkeparti til det sidste flere konkrete svar fra Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, især når det gjaldt synet på væksten i den offentlige sektor, der fra starten har blinket i neon som en af de største knaster mellem parterne.
Løkke gik som bekendt til valg på et udgangspunkt om nulvækst. Dansk Folkeparti på en vækst på 0,8 procent om året - en vækst, som kun den yderste venstrefløj i Folketinget kan matche.
Og det lykkedes altså i sidste ende ikke for Lars Løkke Rasmussen at overbevise Dansk Folkeparti om, at udviklingen af den offentlige sektor ville gå tilstrækkeligt i Venstres tempo.
Sammen med udestående spørgsmål om eksempelvis dagpenge, EU og grænsekontrol, endte det altså med, at Dansk Folkeparti som det største parti i blå blok tog sine 37 mandater med ud ad døren til forhandlingslokalet.
Tilbage sidder Lars Løkke Rasmussen med sine egne 34 mandater og en gevaldig vælgerlussing fra valget som fundament for sin kommende regering.
Dennis Flydtkjær, der er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, skriver på Twitter, at det bliver en "hård" tid for Lars Løkke Rasmussen efter Dansk Folkepartis exit.
- Nu bliver det en hård valgperiode for Løkke, som desværre kan blive kort, lyder det fra Dennis Flydtkjær.
/ritzau/
