Disse fire ting skal din morgenmad indeholde

Skrevet af Aller Media

24/05/2014

Dagens topnyheder

Cecilie Monggaard Wenstrup, NewsDesk, Aller Media


Morgenmaden kan for nogle mennesker være lidt en pine. For morgenerne er travle, børnene skal i tøjet, make-uppen skal lægges, og katten skal fordres af. Inden du ser dig om, har du ikke tid til at spise morgenmad. Men der er ingen vej udenom, hvis du dels vil holde den slanke linje og samtidig have energi til resten af dagen. Har du først fået indøvet en sund vane, vil du opdage, at du aldrig vil kunne undvære morgenmåltidet igen.


Frugt
Frugt er altid godt at spise, men det er især godt om morgenen. Hvis du starter din morgen med at spise frugt, vil det få dig til at vælge sundt resten af dagen, og det vil over tid også få dig til at tabe dig, lyder det fra MayoClinic.com. Frugt indeholder derudover meget vand, og det kan mindske din appetit, og du vil ikke få lyst til at spise en masse senere på dagen. Derudover er frugt fyldt med kulhydrater, og det vil straks blive omdannet til energi.

Hvis morgenmaden kikser, se hvad diætisten foreslår dig at spise. Læs mere på udeoghjemme.dk
 

Vand
Når vi nu taler om vand i frugt, så er det også en god ide, at starte din dag med at drikke et glas vand. Vand undertrykker som bekendt appetitten, fordi du får en mæthedsfornemmelse. Sørger du får at drikke vand resten af dagen og gerne inden din frokost og aftensmad, så vil du opleve, at du også spiser mindre til de måltider.


Dette skal du absolut ikke spise om morgenen. Læs mere på oestrogen.dk
 

Yoghurt
Yoghurt er intet mindre end den travle kvindes bedste ven. For yoghurt kan tages med på farten, og det kommer som bekendt med alle smage. Kombinerer du det med mysli på toppen eller lidt frugt i skiver, så er du virkelig godt kørende. Yoghurt har også et højt kalciumniveau, der hjælper dig med at bekæmpe fedt og altså tabe vægt.

Fuldkorn og fibre
Mange morgenmadsprodukter reklamerer med, at de er smækfyldte med fuldkorn, men du skal også sikre dig, at produktet har et højt fiberniveau. Ifølge American Heart Association vil det høje fiberniveau få dig til at føle dig mæt, og det vil samtidig have et lavt kalorieindhold. Fuldkornsbrød er en god ide at fylde maven med, men også havregrød vil få dig til at fortsætte dagen på sundeste vis. Her kan du også komme frugt eller rosiner ovenpå. Det er kun fantasien der sætter grænser for en sund start på dagen.