Disse ti produkter behøver din baby ikke: Se forældres liste over dyre unødvendigheder

Skrevet af Sol Stoffregen

06/05/2014

Mest læste i dag

Man vil så gerne gøre det bedste for sin lille guldklump, og det kan være en dyr fornøjelse, hvis man løber ud og hiver alverdens anbefalede babyprodukter ned af hylderne.

De fleste førstegangsforældre kan nok nikke genkendende til, at det kan være svært at finde hoved og hale i, hvilke babyting der er brugbare, og hvilke der er mindre nødvendige, når babyen melder sin ankomst.

LÆS OGSÅ: Retsmediciner advarer mod slynger: Baby blev kvalt efter få minutter

En ny engelsk undersøgelse af forbrugerorganisationen "Which?" har fundet, at forældre kan spare tusindvis af kroner, hvis de går uden om 10 babyprodukter, som engelske mødre og fædre mener, er, mindst nyttige, skriver avisen Daily Mail.

Folkene bag undersøgelsen har lavet en liste over disse meningsløse ting ifølge over 2000 adspurgte forældre med børn under fem år. Forældrene kunne ikke vælge basale kerneprodukter som barnesenge og autosæder.

LÆS OGSÅ: Kæmpe baby er kommet til verden: Hvad tror du, hun vejer?

- Vores undersøgelse af forældre viste nogle klare vindere, der vil gøre livet med en nyfødt meget lettere, og nogle klare tabere, du kan leve foruden, siger Which?-redaktør Richard Headland til Daily Mail.

Nummer 1 på listen er det mest ubrugelige produkt:

1. Hoppegynge, der kan sættes fast i dørkarm.
2. Vaskeskåle.
3. Manuelle brystpumper.
4. Babyhængekøjer.
5. Stof-slynger.
6. Ble-stabler.
7. Bumbo-sæde.
8. Uro til sengen.
9. Svøbetæppe.
10. Bleskraldespand.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Forældrene blev også spurgt om, hvilket produkt, der er det mest  brugbare. Her lagde forældrene meget vægt på sikkerhed og stemte sikkerhedsgitter til trapper ind som vinderen.

I top fem over de mest anvendelige ting kom også babyalarmer, digitale øretermometre, baby-soveposer og elektriske damp-steriliseringssæt til flasker.