DMI øger deres varsel: Voldsomt vejr på vej

Skrevet af Henrik R

39 uger siden

|

12/08/2023
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Vi skal ikke mere end et par dage tilbage, for at lørdagen så ud til at blive en dejlig dag. Det har nu ændret sig flere gange, og nu er det blot blevet endnu værre.

Dagens topnyheder

Tidligere i dag var det blot en risikovarsel, men nu er DMI sikre. Danskerne skal dermed forberede sig på en dag med skybrud og kraftig regn i store dele af landet.

En front, der strækker sig over den centrale og østlige del af landet, bringer regn og byger med sig. Som dagen skrider frem, forventes det, at regnen intensiveres, og der er risiko for lokale skybrud i flere regioner.

DMI har udsendt et konkret varsel for kraftig regn og lokale skybrud, der dækker store dele af Fyn, Langeland, Sjælland, Lolland og Falster.

For at kvalificere som "kraftig regn", skal der falde mere end 24mm regn på 6 timer. Skybrud defineres ved mere end 15mm regn på bare 30 minutter. Selvom disse kriterier er klare, skal borgerne være opmærksomme på, at der kan være store lokale forskelle i nedbørsmængderne.

Det er også værd at bemærke, at selvom der tidligere kun var udsendt en risikovarsel for den sydlige og østlige del af Jylland samt det vestligste Fyn, er dette nu blevet opgraderet til et konkret varsel.

Meteorolog Mette Zhang fra DMI udtaler:

"Vi holder nøje øje med vejrudviklingen og vil opdatere borgerne ved behov." skriver DMIs meteorolog Mette Zhang, mens hun samtidig opfordrer alle til at være forsigtige og forberede sig på de skiftende vejrforhold.