To dræbt i glatføreulykke ved Randers

To personer har fredag morgen mistet livet i en trafikulykke nær Randers, oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.

- Der er tale om to biler, der er kørt sammen, og to personer er dræbt, fortæller Marianne Morgen, der er kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi.

Ulykken skete cirka klokken kvart i otte fredag morgen på Fårupvej i den lille by Nørbæk, som ligger nordvest for Randers.

- De to dræbte befandt sig i den samme bil, lyder det fra Marianne Morgen, som oplyser, at årsagen til ulykken var glat føre.

Umiddelbart er der ingen tilskadekomne i den anden bil, som var impliceret i ulykken.

Flere politikredse oplyser fredag morgen til Ritzau, at der er meget glat, navnlig i det jyske.

Hos Sydøstjyllands Politi, som dækker den østlige del af Jylland mellem Kolding og Skanderborg, melder politiets vagtchef om isslag. Men bilisterne i kredsen har formået at undgå uheld.

Værre har morgentrafikken set ud i Nordjylland, hvor politiets vagtchef melder om otte uheld i området fra Aalborg ned gennem Himmerland i de tidlige timer.

Hos Østjyllands Politi oplyser Marianne Morgen, at politiet fredag formiddag er i færd med at underrette de pårørende til de dræbte. Før det er sket, ønsker politiet ikke at oplyse nærmere om de dræbtes køn og alder.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip