Folkeskolerne i mange af landets kommuner må kigge langt efter elever. 74 ud af 98 kommuner har fra 2008 til 2012 fået færre elever, viser en ny analyse fra den liberale tænketank Cepos.
Analysen bygger på tal fra Undervisningsministeriet og viser, at i hver femte kommune er nedgangen i antallet af elever på mellem 10 og 25 procent, skriver Politiken tirsdag.
Konsekvensen af udviklingen er klar, siger forskere: Vi får færre og større folkeskoler.
- De næste fire år bliver der formentlig yderligere 10 procent færre elever. Folkeskolen står over for store strukturforandringer, siger Henrik Christoffersen, der er forskningschef i Cepos og ekstern lektor i offentlig udgiftspolitik på Københavns Universitet, til Politiken.
Faldet i elevtallet ses især i mindre befolkede områder som Tønder, Aabenraa, Odsherred og Lemvig, men også i Brøndby.
Tallene overrasker Jørgen Søndergaard, forskningsleder ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og tidligere formand for folkeskolens rejsehold, der i 2010 blev nedsat til at foretage et eftersyn af folkeskolen.
- Kommunerne er i et reelt dilemma: De faldende børnetal gør skolerne mindre og mindre og dyrere og dyrere at drive. Hvis kommunerne lægger dem sammen til større skoler, vælger mange forældre privatskoler i stedet, siger han til Politiken.
Fra 2009 til og med 2013 er 333 folkeskoler blevet nedlagt, viser tal fra Undervisningsministeriet. 103 er lukket, mens 230 er nedlagt ved en sammenlægning. Samtidig er der opstået 103 store folkeskoler.
Cepos-analysen omfatter ikke elevtal fra 2013, der kom for nylig. Men kontorchef i Kommunernes Landsforening Claus Mogensen bekræfter over for Politiken, at man af økonomiske årsager "vil komme til at nedlægge flere af de små skoler".
/ritzau/
