Efterlysning: Tyv stak af med 14 ipads i Faxe

Skrevet af Ann Katrine Warren

03/01/2013

Mest læste i dag

Manden på disse billeder er mistænkt i forbindelse med et tyveri fra Expert i Faxe. Det er Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som efterlyser manden og har sendt billeder ud af ham.

Manden er set i forretningen på Vinkældertorvet i Faxe omkring klokken 15 den 28. december, hvor der blev stjålet 14 ipads fra butikken. Politiet vil derfor gerne i kontakt med manden.

Den formodede tyv beskrives som cirka 25 år, 175 til 180 centimeter høj og almindelig af bygning. Han er af anden etnisk herkomst end dansk, næsten skaldet med et rundt fyldigt ansigt og så var han iført mørk trøje med tryk af mærket Harley Davidson.  

Politiet opfordrer manden til at henvende sig til politiet i Næstved på telefon 114. Hvis nogen genkender manden, hører politiet også gerne fra dem.