Efterlyst: Mand mistænkt for flere tyverier i Roskilde

Skrevet af Emma Kirstine Kejser

19/12/2012

Dagens topnyheder

Den efterlyste er mistænkt for 2 tyverier og ét forsøg på tyverier. Alle hændelser fra Roskilde midtby.

Ved det første tyveri i september er der tale om en episode på Svane Apoteket i Skomagergade, hvor han med et redskab uset åbner et kasseapparat og stjæler 1.500 kroner. 

I November går den mistænkte som kunde i Føtex på Jernbanegade direkte til elektronik-afdelingen, hvor han tager en harddisk-optager til 2.500 og forlader butikken via kasselinjen uden at betale for varen.

Senere i November er den mistænkte igen på Svane Apoteket nu i selskab med en anden mand, hvor han forsøger at åbne et kasseapparat. Men inden de når ret langt, får personalet råbt dem an, og de forsvinder sammen i retning.

Via begge butikkers overvågning har lokalpolitiet fastslået, at det er den samme mand, som er gerningsmanden i alle 3 hændelser.

Politiet beder nu om offentlighedens hjælp til at identificere den mistænkte.
Skulle nogen ligge inde med oplysninger i sagen, bedes de kontakte lokalpolitiet i Roskilde på telefonnummer, 46 35 14 48.