Eftersøgning genoptaget: Vidne mener at have set Hanne Kofoed König

Skrevet af Elo Christoffersen

08/10/2013

Dagens topnyheder

Sydøstjyllands Politi og politihjemmeværnet genoptog her klokken 9 eftersøgningen af 50-årige Hanne Kofoed König, der forsvandt fra sit hjem nær Sjølund den 26. september.

Læs også: Hanne Kofoed König forsvundet på 11. døgn

Årsagen er, at et vidne formentlig har set kvinden den 26. september.

- Vidnet mener, at Hanne Kofoed König gik på Vejstruprød Landevej fra Vejstruprød mod Sjølund, fortæller Jesper Brian Jensen fra lokalpolitiet i Kolding til Dagens.dk.

Politiet har derfor genoptaget eftersøgning, der i dag har centrum i Sjølund by og vil foregå i en radius af en kilomter.

- Borgerne må regne med, at vi kommer og ringer på og spørger om vi må søge i skure og så videre, siger Jesper Brian Jensen.

Læs også: Politiet efterlyser 50-årige Hanne König

Der deltager 20 personer i eftersøgningen i dag og der vil også være hundepatruljer på stedet.

- Vi håber at finde enten effekter fra kvinden eller hvis hun har været ude for en ulykke, at vi finder hende, forklarer Jesper Brian Jensen.

Vidnet, der mener at have set Hanne Kofoed König den 26. september, er usikker på tidspunktet. Vidnet kører på strækningen flere gange om dagen i forbindelse med sit arbejde. Men signalemetet passer på den efterlyste kvinde.

Hanne Kofoed König er dårligt gående og har et aldersvarende udseende. Hun beskrives som 163 centimeter høj, let til kraftig bygning. Hun var formentligt iført en sort softshell jakke.