Ejer af bar modtog dødstrusler, da han nægtede adgang for folk med Canada Goose-jakker

Skrevet af Jesper Larsen

20/01/2016

Dagens topnyheder

Et forbud mod Canada Goose jakker på en bar i Lillehammer i Norge har sat sindende i kog, og har ført til at den tidligere ejer af stedet modtager dødstrusler. 

Baren og spillestedet Felix valgte for tå år siden at indføre et forbud mod den populære vinterjakke, hvilket har ført til, at den tidligere ejer af baren har modtaget dødstrusler. 

- Da vi indførte forbuddet for to år siden blev folk rasende. Jge fik tilsendt trusler, hvor folk skrev at jeg burde brænde inde i mit hus. Det havde jeg slet ikke forestillet mig i min vildeste fantasi, siger den tidligere ejer, Eirik Nordheim, til Dagbladet.no. 

Selvom det er et to år gammelt forbud, er forbuddet igen begyndt at blive diskuteret heftigt på sociale medier i Norge, men forbuddet gælder stadig, og ifølge Eirik Nordheim handler det ikke om, at en enkelt gruppe mennesker ikke skal være velkomne. 

Forbuddet er lavet, for at gøre folk opmærksomme på, hvilke konsekvenser der er forbundet med brug af pels. 

- Det handler om pels generelt, men da Canada Goose er mest brugt her i området, valgte vi at fokusere på det mærke, siger han til Dagbladet.no. 

Den norske organisation NOAH, der arbejder for dyrs rettigheder, har ikke hørt om lignende forbud andre steder, men de menr det er en god idé, fordi Canada Goose ikke prioriterer dyrevelfærd. 

- Canada Goose bruger fælder til at fange prærieulve med, og det er en behandling af dyr, man bør tage afstand fra. Man bør ikke bidrage til dyrs lidelse for at få en pelskant på hætten på sin jakke, siger Siri Martinsen fra NOAH. 

Canada Goose har tidligere afvist, at de på nogen måde skulle fremstille jakker, på baggrund af dyrs lidelser.