Kritikken bliver slået fast med syvtommersøm.
Et kapitel om produktivitet i detailhandlen i en rapport fra Produktivitetskommissionen er så fejlbehæftet, at det bør trækkes tilbage, mener tidligere overvismand og professor i økonomi Christen Sørensen.
Der er tale om decideret venstrehåndsarbejde i de udregninger, der anbefaler at ændre loven for størrelse og placering af butikker, som de ni medlemmer af kommissionen præsenterede i 2013.
Det skriver Christen Sørensen i en kronik i Politiken tirsdag.
- Det er værre end venstrehåndsarbejde. De har kigget på et excel-regneark, og så har de slået hovedet fra.
- Den konklusion, de drager, er helt hen i skoven. De kommer frem til, at produktiviteten er faldet. Det er dybt underligt, at de ikke ser, at det ikke kan passe og underkaster det et kritisk eftersyn.
- Det er simpelthen dilettantisk arbejde, siger han til Ritzau.
Tidligere er Produktivitetskommissionen blevet kritiseret for at lave en række fejl i et andet kapitel i samme rapport, hvilket førte til, at kapitlet blev rettet og rapporten genudgivet.
Christen Sørensen hæfter sig i særlig grad ved, at kommissionen i kapitlet om detailhandlen er nået frem til, at produktiviteten i dagligvarehandlen i gennemsnit er faldet med 1,4 procent om året i perioden 1995-2007.
Men selv en fuld mand vil have svært ved at tro på, at der skulle være tilbagegang, mener han.
Det er derfor på et forkert grundlag, at Produktivitetskommissionen anbefaler, at der opføres flere såkaldte hypermarkeder, særligt store supermarkeder, for at øge konkurrencen, ligesom man har gjort i Sverige.
Christen Sørensen peger på tre områder, hvor kommissionen tager fejl:
For at beregne produktiviteten har kommissionen brugt indsatsen af arbejdskraft og realkapitalen (eksempelvis supermarkedernes bygninger).
Men i beregningsperioden er lukkeloven blevet mere liberaliseret, så butikkens åbningstider er steget, mens realkapitalen ikke er steget parallelt, da butikkerne eksempelvis bruger samme bygninger. Derfor er det forkert at bruge de to tal.
For det andet ser kommissionen bort fra, at medarbejdernes uddannelsesniveau er blevet lavere i perioden, da der eksempelvis bruges flere ungarbejdere og ufaglærte i dag end tidligere.
For det tredje afgøres produktionen i detailhandlen ved, hvor meget butikken tjener på en vare, den såkaldte bruttoavance. Men kommissionens regnemetoder tager ikke højde for, hvis konkurrencen stiger, og bruttoavancen falder.
De tre fejl har samlet ført til, at kommissionen er kommet med nogle drastiske anbefalinger, mener Christen Sørensen.
/ritzau/
