Eksperter: Du må aldrig lægge kartofler i køleskabet

Skrevet af Ninna Andreasen

14/03/2016

Mest læste i dag

Visse fødevarer smager bedst, hvis de ikke kommer i køleskabet. Når det gælder kartofler, er det dog ikke kun af hensyn til smagen, at de ikke skal opbevares på køl.

Ifølge eksperter kan det være decideret farligt, skriver The Mirror

- Den vigtigste fødevare aldrig at komme i køleskabet er kartofler. Når de bliver opbevaret på køl, forvandles stivelsen i kartoflerne til sukker. Når de bliver bagt eller stegt, går disse sukkerstoffer sammen med aminosyren asparagin og producerer kemikaliet akrylamid, som menes at være skadende, lyder advarslen fra Food Standard Agency, FSA, som er det britiske svar på den danske Fødevarestyrelse.

Det er det samme kemikalie, som bliver brugt i produktion af papir, farve og plastik.

Undersøgelser har vist, at visse fødevare indeholder stoffet. Forskningsstudier tyder på, at akrylamid øger risikoen for flere former af kræft.

Man bør dog ikke være bange for at spise eksempelvis kartofler. De kan sagtens være en del af en afbalanceret diæt og indeholder mange gode vitaminer og mineraler.

Læs også: Disse 5 madvarer skal du passe på med at genopvarme

Kartofler bør dog som sagt ikke lægges i køleskabet, og FSA opfordrer også til, at hvis man frituresteger kartofler derhjemme, skal man sørge for at stege dem, til de kun er let gyldne.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: