Emballagen kan snyde: Dine økoæbler kan være fyldt med kemi

Skrevet af Ane Sørensen

12/04/2015

Mest læste i dag

Hvis du køber økologisk frugt og grønt i et dansk supermarked, kan det sagtens være sprøjtet med bekæmpelsesmidler, der ifølge Miljøstyrelsen er forbudt i Danmark. Det skriver Søndagsavisen.

Hvis udenlandsk frugt og grønt lever op til EU’s krav for økologi, kan de nemlig få det velkendte Ø-mærke. Men EU’s krav er noget mere lempelige end de danske.

Læs mere: Dansk økologi stormer frem ude og hjemme, men ikke nok

Varen skal blot pakkes om i Danmark og emballeres på ny for at få Ø-mærket.

Dansk Folkeparti vil have ændret reglerne.

Læs mere: Coop satser milliarder: Økologi skal være billigere

- Nu har vi brugt 25 år på at opdyrke en tillid hos de danske forbrugere til det her mærke, og det har fået meget stor gennemslagskraft. Derfor er det dybt problematisk, at det mærke, vi gladeligt betaler ekstra for for at undgå sprøjtegifte og få bedre dyrevelfærd, snyder forbrugerne, siger Anders Vistisen, som er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti.

Ifølge Landbrug & Fødevarer er 40 procent af den økologiske frugt, der købes i Danmark, fra udenlandske avlere.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: