Forside Nyheder En cyklist har mistet livet efter påkørsel af lastbil

En cyklist har mistet livet efter påkørsel af lastbil

En cyklist har mistet livet efter påkørsel af lastbil

En 19-årig kvinde mistede tirsdag formiddag livet, da hun blev påkørt at en lastbil i København.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 11.08. Kvinden blev kørt på Rigshospitalet. Men tidligt tirsdag eftermiddag oplyste politiets vagtchef, at hun var afgået ved døden.

Ulykken skete i krydset mellem C. F. Møllers Allé og Center Boulevard på Amager. Ifølge politiet skete ulykken, da lastbilen skulle svinge til venstre.

– Men vi har fået oplyst, at cyklisten og lastbilen muligvis kørte i samme retning, siger Henrik Svejstrup, der er vagtchef ved Københavns Politi.

Lastbilchaufføren var meget chokeret efter ulykken, men kom ikke fysisk til skade.

Kvindens pårørende er blevet underrettet.

/ritzau/

Ads by MGDK