En kvinde skar hendes baby ud af maven: Nu fortæller Michelle om sit livs værste øjeblik

Skrevet af Ninna Andreasen

11/09/2015

Mest læste i dag

En kvinde fra Colorado taler for første gang offentligt om den rædselsvækkende episode, hun var udsat for for seks måneder siden. Her blev hun overfaldet.

Gerningskvinden skar den højgravide Michelle Wilkins babypige ud af maven på hende. Den 26-årige kvinde fortæller om oplevelsen i Dr. Phils show, skriver People Magazine.

Hun var gravid i syvende måned, da hun blev slået i hovedet med en lavalampe, før hun blev skåret åben og barnet blev fjernet.

Den mistænkte i sagen, Dynel Catrece Lane, lokkede hende angiveligt til sit hjem gennem en salgsannonce, hvor hun skrev, hun solgte ventetøj.

- Jeg var meget forvirret, da det begyndte. Jeg tænkte, da hun først slog mig, om der var en edderkop på mig. Hun tog fat i mig og skubbede mig længere ind i huset… Det føltes som et mareridt… hun ødelagde noget over mit hoved, og det flød med væske ud over mig, siger Michelle Wilkins.

Læs også: Mor blev chokeret, da hun fandt ud af, hvad hendes datters lærer bad børnene gøre for slik

Hun husker samtalen med den formodede gerningskvinde.

- Min tros kerne er, at kærlighed motiverer. Jeg sagde til hende, at jeg elskede hende, og hun reagerede ved at stikke mig med en kniv. Hun sagde ‘Hvis du elsker mig, vil du lade mig gøre det her’, fortæller den 26-årige.

Hun og hendes mand fik kun mulighed for at dele en kort stund med datteren på hospitalet, før den lille baby døde.

- Dan og jeg syntes, hun var det smukkeste, vi nogensinde havde set. Jeg er bare så taknemmelig for at have haft hende selv i et kort liv. Jeg synes, hun var perfekt, siger hun.

Hun fortæller historien, fordi hun vil advare andre. Michelle Wilkins havde nemlig tidligt i forløbet en fornemmelse af, at noget var helt galt. Hun valgte ikke at forlade huset, fordi hun frygtede, at det ville virke uhøfligt.

- Jeg tænker på det øjeblik ofte. I den forstand, at det her er en historie til skræk og advarsel, vil jeg gerne dele med folk, at de skal lytte til den indre stemme. At de ikke, når sådan noget sker, lader frygten for at være uhøflig eller såre nogens følelser påvirke den indre stemme, siger hun.

Kvinden, der blev anholdt for overfaldet, er sigtet for mordforsøg, overfald og børnemishandling.

Se interviewet i videoen nedenfor.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: